Smagninger

Hos Parcelle kommer vi til at afholde en række smagninger i årets løb som retter sig mod de nysgerrige og læringsivrige og som du løbende vil kunne finde mere om herinde og tilmelde dig. Vi har indrettet os således at det altid vil foregå mere eller mindre stående omkring vores smagebord i butikken og man vil aldrig være mere end 10 ad gangen.

Smagningerne kan være gratis eller koste en lille sum alt afhængigt af opsætningen til det enkelte arrangement. Vi vil gøre en stor dyd ud af at lokke diverse vinproducenter til at komme forbi med deres vine når de besøger landet - noget der normalt kun kommer de profesionelle til gode. 

Hver fredag & lørdag åbner vi et par vine i butikken som man kan smage når man i forvejen handler ellet blot passerer forbi. Det vil typisk være nyankomne sager men kan også omhandle et tema. Du kan se de næste ugers smageprogram lige her 

Ønsker du selv at arrangere en smagning i butikken for venner eller kollegaer så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar med ekspertise og vin og har mange gode idéer til hvordan man sammensætter en smagning for novicen eller den erfarne vindrikker.