Laure Colombo er vokset op på den utilgivelige granitsten der udgør det meste af det nordlige Rhône. Som datter af berømte Jean Luc Colombo i Cornas kunder hun området og vinmarkerne ud og ind og på godt og ondt. Laure og hendes mand Dimitri har slået sig ned i et ældre landbrug på de høje skråninger i Saint-Peray sammen med deres to børn. Ejendommen er renoveret med ildhu og nænsomhed af de to yngre mennesker men intet andet ved gården er nyt - tværtimod.

Domaine de Lorient beskriver sig selv som "Ferme Vigneronne", altså, et landbrug, en farm, med vinplanter jo vel, men også med alt hvad der hører et traditionelt "poly"-landbrug til - inden monolandbrugets indtog. Der er frugttræer, bistader, køer, får, grise og høns. Vinplanterne er vigtige men de står ikke alene. Faktisk står de side om side med træerne som er plantet helt ind mellem vinrankerne. 

Når man besøger Laure og Dimitri og går rundt på den 7,5 hektar store ejendom drejer snakken hurtigt i retning af lort. Lort fra køerne, fårene, hønsene og de vilde fugle. Om hvordan først køernes græssen mellem vinplanterne, og sidenhen fårenes & hønsenes styrker jorden og danner grundlag for biodiversiteten på ejendommen med et rigt plante og insektliv. Sit eget lille eco-system hvor mennesket også har sin rolle som forvalter og katalysator. 

Prøver man at være reduktiv og spørger Laure og Dimitri om hvilken ideologi de tilhører får man et vagt svar. Er det biodynamik, er det permakultur, fokuoka måske? Svaret er ingenting og lidt af alt. Domaine de Lorient er et landbrug og levested for parret og deres børn, for dyrene, insekterne og planterne. Abrikosmarmeladen, kastanjerne, honningen og vinen er udbyttet af deres arbejde og deres levebrød.

På samme måde er det i vineriet. De fleste af vinene er lavet helt uden svovl eller andre tilsatser - men Laure er tydelig med at de ikke vil bindes op på en "naturvin"-etikett.